Rekordomsætning for OYOY Living Design

2021 bød på 39 procent vækst i omsætningen for Herning-virksomheden OYOY Living Design. Over 500 nye kunder blev registreret i det forløbne år på trods af nærmest ingen messeaktivitet på grund af corona. Overskuddet før skat blev 8,2 mio. kr.

Rekordomsætning for OYOY Living Design Det er særligt de store europæiske markeder og e-tailers, der har stået for fremgangen, ligesom det digitale salg direkte til kunder har bidraget til væksten.

”Vi er stolte af årets resultat og vi sender den største tak til alle, der har bidraget til at opnå dette. Det har været et år præget af både opture og perioder med meget svære betingelser, som har stillet store krav til vores dygtige medarbejdere i Danmark og vores samarbejdspartnere, agenter, distributører og leverandører,” siger Søren Anker Hansen, adm. direktør og medejer i OYOY Living Design.

Positive forventninger til 2022 trods høje fragtrater

Han har positive forventninger til det kommende år på trods høje fragtrater og manglende leveringssikkerhed. Fragtraterne er mangedoblet i 2021.

”Vi er fortrøstningsfulde efter et tilfredsstillende første kvartal i 2022, men verdenssituationen og fragtraterne fortsætter med at udfordre vores forretning. Det er derfor svært at forudsige, om 2022 som helhed vil give fremgang på samme niveau som 2021.”

Nyt domicil på vej

OYOY Living Design fejrer i 2022 10-års jubilæum og tager i år første spadestik til et nyt domicil, der forventes færdigbygget i starten af 2023. Domicilet kommer til at ligge i naturskønne omgivelser tæt på Herning. Det indeholder ny administration, moderne showroom faciliteter og højlager gearet til fremtidens vækst.

Celebrating 10 YEARS

”Disse rammer vil i langt større grad danne ramme om virksomhedens kreative univers og miljø for personale og samarbejdspartnere samtidig med, at vores kunder kan komme og føle sig inspireret. Vi ser meget frem til at byde alle velkommen,” siger Lotte Fynboe, der er stifter og kreativ direktør i OYOY Living Design.

Nyt subbrand OYOY ZOO 

OYOY ZOO vil i løbet af denne sommer blive lanceret. Et brand til de firbenede i familien med fokus på høj kvalitet, lækre materialer og et udtryk, der ligger i tråd med resten af OYOY Living Designs kollektioner.

OYOY Living Design er repræsenteret hos godt 3200 forhandlere i mere end 50 lande.

"Our Memories design Homes”

For yderligere information og billedmateriale:

Adm. direktør Søren Anker Hansen
+45 60 13 00 80

Kreativ direktør Lotte Fynboe
+45 53 38 39 91

Bestyrelsesformand Jan Jakobsen
+45 23 42 26 28

oyoylivingdesign.dk/pages/press