Rekordår for OYOY Living Design

Designvirksomheden OYOY Living Design med hovedsæde i Herning havde i 2019 en rekordvækst på 33% i forhold til 2018. Overskuddet før skat blev på 1.635 mio. kr.

Væksten skyldes primært, at virksomheden eksporterer til flere lande end tidligere og har indgået nye samarbejdsaftaler med kunder, agenter og distributører i store dele af verden. I alt solgte OYOY Living Design til 50 lande sidste år.

”2019 blev et år præget af stor vækst, og forventningen er, at det er starten på en ekspansiv udvikling med fortsat stor vækst og endnu mere internationalisering. De mange nye samarbejdsaftaler gør, at vi står stærkere i markedet, og vi er endnu tættere på kunderne. Det gælder både for eksisterende og fremtidige nøglemarkeder, siger adm. direktør Søren Anker Hansen.

DESIGN TIL DEN MODERNE FAMILIE

OYOY Living Design fokuserede i 2019 på at udvikle produkter gennem udtrykket ”OUR MEMORIES DESIGN HOMES”. Det handler bl.a. om at mange af produkterne er inspireret af produkter fra barndomsminder. Kollektionen rummer alt til den moderne families hjem – interiør og mindre møbler til såvel børn som unge og voksne.

”Vi fokuserer på det gode design og kompromisløse æstetiske detaljer samt produkter af høj kvalitet. Samtidig vil en større del af vores produktion ligge i Europa,” siger kreativ direktør Lotte Fynboe.

 

SÅ IND I ET ENDNU BEDRE 2020

OYOY Living Design har fået en tilfredsstilende start på 2020 med lignende vækstrater som 2019 og indfriede budgetforventninger til første kvartal. Virksomheden så ind i et endnu bedre regnskabsår end 2019 bl.a. hjulpet af stor vækst i salget fra digitale platforme - særligt i Europa. Forventningen er dog at coronakrisen kan påvirke 2020.

Pandemien og en forventet global recession vil påvirke vores branche generelt, herunder vores virksomhed. Derfor er vi også mere forsigtige med forventningerne til 2020” siger adm. direktør Søren Anker Hansen.

”Vi er indtil videre utrolig stolte over den tillid, som vores kunder i mange lande stadig viser os under krisen, og derfor ser vi også stadig positivt på 2020 og på gode muligheder for vækst,” siger Søren Anker Hansen og understreger i den forbindelse betydningen af statens hjælpepakker i form af lønkompensation· Vi er glade for den håndsrækning, som staten giver os for at være tilpasningsparate, og samtidig har vi oplevet en fantastisk indsats og forståelse fra vores medarbejdere i denne udfordrende tid”.

 

NY BESTYRELSESFORMAND

Jan Jakobsen er pr. 1. maj 2020 ny bestyrelsesformand i OYOY Living Design. Han kommer med stor erfaring fra design- og interiørbranchen – bl.a. som tidl. adm. direktør for A-TEX og Bloomingville Group. Jan Jakobsen har desuden erfaring med bestyrelsesarbejde i en række af virksomheder indenfor design og livsstil.

Jan Jakobsen udtaler: OYOY Living Design er en spændende interiørvirksomhed, med et unikt design og udtryk. Der er tale om super flotte produkter i høj kvalitet. Hertil kommer et stærkt ønske om fortsat udvikling og internationalisering af virksomheden. Alle komponenter som gør det utroligt spændende at blive en del af teamet omkring OYOY Living Design”.

 

FAKTA

 

  • 33 procent omsætningsvækst i 2019

  • Resultat før skat i 2019: 1.635 mio. DKK

  • Vækst i kundeantal i 2019 – 61%

  • 10 agenter i Europa

  • 8 distributører på verdensplan

  • OYOY Living Design’s produkter sælges i 50 lande

  • Virksomheden har 10 fastansatte og et antal timeansatte

 

 

 

For yderligere information og billedmateriale:

Adm. direktør Søren Anker Hansen, tlf.: 6013 0080

Kreativ direktør Lotte Fynboe, tlf.: 538 3991

Bestyrelsesformand Jan Jakobsen, tlf.: 2342 2628

 

https://oyoylivingdesign.dk/pages/press