ARTIKEL // Agrin Rezgi-Parikka

OYOYHOMES // PÅ BESØG HOS REZGI-PARIKKA FAMILIEN I FINLAND

Ideer opstår, og drømme kan gå i opfyldelse. I Finland har Agrin taget mod til sig og vil forfølge sin helt store drøm om at opbygge sin egen forretning. Modet til at forfølge drømmen om at blive selvstændig er kommet fra meget positiv respons på Instagram. Agrins følgere på Instagram er tydeligt inspireret og fascineret af hendes billeder, stil og måde at indrette på.

Agrin er 35 år gammel og bor i nærheden af Turku, Findland, i et hus fra 1990’erne midt i den smukke natur. Familien består af Agrin, hendes mand Jarkko, deres søn Alexander, 5, og datteren Vivien, 3. Indtil for nyligt, arbejdede Agrin som manager i en restaurant, men er i øjeblikket i færd md at starte sin egen konceptbutik med fokus på designs til børn. I fremtiden drømmer hun om at skrive og illustrere sin egen børnebog.

Vi har lært Agrin at kende gennem Instagram, hvor hendes smukke billeder har fanget vores opmærksomhed, ligesom vi nyder at se hendes måde at dekorere med OYOY designs i hendes hjem. 

Agrin beskriver sin stil som skandinavisk og boho. Hun bruger også ordene: afslappet, feminin og elegant.

Agrin finder mest inspiration i den nordiske natur. Jordfarver og planter er et vigtigt aspekt i hendes indretning. Agrin fremhæver Pinterest som et yndlingssted når hun skal finde inspiration. Hun dekorerer med jordiske, naturlige farver som forskellige nuancer af brun, grøn og rødlig. På det seneste er lavendel også blevet en af hendes favoritter. Farverne er tidløse og skaber en følelse af ro i krop og sind.

Agrin giver et indblik i, hvordan hun kombinerer nyt design med gamle klassikere og genbrugsfund: ”Jeg bruger dem alle. Jeg foretrækker at investere i møbler ved at vælge kvalitet og købe tidløse og holdbare designs. Uanset dette, er gamle klassikere også en del af min indretning, og jeg elsker også at købe genbrug”.

Agrins næste projekt er, at hun planlægger at lave en billedvæg med familiens sommerminder.

JULETRADITIONER

I relation til juletraditioner elsker Agrin at dekorere juletræet med sin familie. Dette er også en tradition hun husker fra sin egen barndom. Mere specifikt valgte hver af hendes søskende et nyt stykke julepynt og placerede det på juletræet. På denne måde repræsenterede julepyntet en bestemt jul og et år. Agrin har videreført denne tradition.

Hver år laver Agrin en lille alfedør til sine børn, som også fungerer som deres adventskalender. Hun placerer nye små detaljer, en gave eller en lille opgave, som børnene skal løse. Med denne tradition er Agrins mål at skabe en magisk jul for sine børn, så de kan få smukke minder. En anden vigtig tradition er at have matchende pyjamas. Alexander og Vivien synes det er så hyggeligt.

Covid-19 har også haft indflydelse på Agrins liv og familiens prioriteter. Agrin glæder sig til at rejse med sin familie og gå til koncerter med sin søster og venner. Efter lockdown og når der er mulighed, ønsker Agrin at tilbyde børnene en mere omgængelig og aktiv livsstil.

Følg Agrin HER