ARTIKEL // Mariët van der Kooij

OYOYHOMES // PÅ BESØG HOS VAN DER KOOIJ FAMILIEN I HOLLAND

At inspirere andre, er Mariëts helt store hobby. Hun inspirerer dagligt mange følgere med smukke billeder på Instagram, hvor hun deler ud af hendes indretning.

Mariët er 35 år og bor i den lille by, Leusden i Holland. Her bor hun sammen med sin kæreste Tim, 33 og deres to sønner, Peppe, 5, og Nox, 2. Mariët arbejder til dagligt med børn i alderen 0-2 år i en vuggestue.

Hendes helt store hobby er interiør. Hun har altid travlt med at indrette, male og skabe nye hjørner i hjemmet, som hun deler med hendes mange følgere på Instagram. Instagram er faktisk også hendes hobby.

På Instagram finder Mariët også selv inspiration til hendes indretning og stil. ”Jeg spotter trends og implementerer det i min egen indretning”. Mariët beskriver sin stil som lys, varm og romantisk. 

Den hvide farve er gennemgående i Mariëts indretning, da hun føler sig mest komfortabel med lyse farver. Udover den hvide farve arbejder hun med en farvepalette på 2-3 farver og bruger aldrig flere end det. I tiden er farver som brun, beige og nude i fokus.

Mariët søger altid efter en balance og bruger altid de samme farver i måde møbler og tilbehør, så alt passer perfekt sammen.

Familien har boet i deres hjem i 1,5 år. Da de købte huset var det meget gammelt og ikke deres stil. Derfor har de renoveret huset. Vægge, køkken, badeværelse osv. Nu er haven netop færdig, og det var den sidste del af denne runde. Mariët sidder aldrig stille. Hun drømmer altid om nye projekter, som at renovere loftet, lægge fliser i køkkenet eller skifte tapet.

Når vi spørger om, hvordan Mariët prioriterer at investere i nyt interiør, svarer hun: ”Jeg elsker nyt design og god kvalitet. Du finder også second-hand møbler og interiør kombineret med hjemmebyggede møbler som bænken i haven og klædeskabet i soveværelset. Jeg elsker kombinationen: Jeg synes, at det bliver mere unikt og personligt.

I relation til traditioner og minder fra barndommen, hvilket er vigtigt for Mariët og familien, siger hun: ”Da jeg var barn, oplevede jeg hvordan det var at vokse op i et lyst, hyggeligt og ryddet hjem. Min mor har inspireret mig til at gøre det samme. Nu, når vi får gæster, og de føler varme og hygge, så bliver jeg glad! Vi sætter pris på at være hjemme, da det er vores helt eget sted hvor vi kan være os selv. Efter at haven er færdig, bruger vi utrolig meget tid her. Tim elsker at lave mad på den store grill, børnene nyder at lege og jeg elsker at gøre det hyggeligt”. Mariëts yndlings juletraditioner er sammenkomster, middage med masser af god mad og hyggelige spil.

Selvom at der under corona-pandemien har været masser af tid til at indrette hjemmet og inspirere andre på Instagram, er der noget Mariët særligt ser frem til at gøre igen:

Det, hun har savnet mest under pandemien, er at gå på restaurant og barer med sine venner. Drikke vin, tale og le hele natten og at møde nye mennesker, savner hun. Hun glæder sig også til at tage i zoologisk have og besøge swimmingpoolen med drengene.

Hvis du ønsker at opleve Mariëts inspirerende univers, kan du følge med på Instagram HER